Ingen, udover os to ~ Megan

af **Niall** Man Maj 14, 2012 11:14 pm

Sted: Søen, Anylexia.
Tid: Klokken er omkring 22-tiden.
Omgivelser: Søen, engen, osv.
Vejr: Lettere mørkt, stjerneaften og køligt.
Påklædning: En hvid hættetrøje, et gråt halstørklæde godt om halsen, et par mørkeblå hængerøvbukser og et par røde Converse sko.

Niall trådte ned til søen. Han kiggede rundt, selvom han ikke kunne se specielt langt og særlig meget. Det var aften og det var lettere mørk. Stjernerne hang allerede på himlen og ventede på, at månen ville dukke op i fuld påklædning. Den var der skam, men den var stadig ret så utydelig.
Han trådte ned til vandkanten og kiggede udover vandet. Hans hænder var begravet i hans lommer. Det var køligt, og det kunne skam godt mærkes i den kølige vind, der legede i hans lyse hår.
Han trak en hånd op af sin ene lomme og satte sig på hug ved søen. Han kiggede nedad. Han rakte langsomt ud og stak forsigtigt en finger i vandet. Han trak hurtigt sin hånd til sig igen. Vandet var koldt. Sådan, rigtig koldt. Hvis han skulle ud og bade i det, så blev det over hans lig, så koldt var det.
Han rejste sig op og begravede hånden i sin lomme igen. Han smilede lidt. Han drejede lidt omkring sig selv og endte med at stå med front ud mod søen igen.

af **Megan** Tors Maj 17, 2012 11:18 am

Påklædning: Click!!!!!!!!!!!

Megan havde siddet oppe i et træ i skoven - i Anylexia - da en ung fyr var kommet gående forbi. Hun havde ikke rigtig noget bedre at tage sig til, så hun havde derfor fulgt efter ham. Uden at han havde bemærket det selvfølgelig. Hun sad nu oppe i et træ lige ved søen og betragtede ham. Han mærkede på vandet, og så umiddelbart ud som om han syntes at det var meget koldt. Hun villa have leet en smule, hvis ikke han muligvis havde kunnet høre hende. Så derfor hoppede hun ned fra træet og kom gående ud af de tætte træer. Han ville ikke kunne se at hun var hoppet ned fra træet og landt perfekt på benene, med mindre han altså var et overnaturligt væsen. Og deet fornemmede hun at han ikke var.. Selvfølgelig kunne enhver jo tage fejl, men stadigvæk.. Det gjorde hun altså ikke særlig tit. Hun gik hen imod ham med elegante og selvsikre skridt. Hendes gang virkede faktisk nærmest dansende. Og det var et af hendes særlige kendetegn. Men nu var alle Vampyrer jo ret elegante. Men det var vel bare det der kom ud af at have forstærkede sanser og kunne øve sig på at gå i - f. eks. - højhælede sko. Hvilket man jo havde massere af tid til at gøre når man levede for evigt..

Ingen, udover os to ~ Megan

Ingen, udover os to ~ Megan

Sv: Ingen, udover os to ~ Megan