You need to take care of your self! Or some day you'll die... ~ Megan

Tid: 14.32
Sted: Hospitalet
Omgivelser: Sygeplejersker, sårede, dårlige
Vejr: overskyet, men måske komemr solen frem igen?
Påklædning: Det samme som i musikvideoen 'What Makes You Beautiful' af One Direction

Harry så på sygeplejersken der betragtede ham med et irriteret ansigtsudtryk, hun snerpede læberne sammen før hun fortalte sin konklusion.
"Intet brækket...", sagde hun mut."Men det her er trdje gang du er herinde indne for en uge, unge mand, pas på dig selv!"
Hendes tone var formanende og streng, ligesom en rigtig mor skulle lyde, hvilket irriterede Harry grænseløst.
Hvordan kunne hun komme og tro at hun kunne bestemme over ham? Han måtte da slå dem i jorden han havde lyst til, når bare de ikke fik permanente skader af det.
Sådan lød dne såkaldte lov; Vold tilladt, medmindre drab og permanente skader medfølger...
Bah, der var jo ikke engang nogen der lagde mærke til ham, når han slog et par tykhovede unge drenge i jorden.
Alle så det bare som et af de sædvanlige slagsmål, der aldrig blev stoppet, skønt politiet måske kun stod et par meter væk.
Politiet var simpelthen bange for et par snotunger, svæklinge...

Harry sukkede irriteret, alle på stuen kiggede på ham. Hvorfor kunne ingen forstå at han var et menneske, med lidt mere succes? Ikke en eller anden museumsgenstand, der var til for at blive overbegloet.
Han tog sin arm fra sygeplejersken, der i det øjelik havde genkendt ham, som Harry Styles fra One Direction.
Han sukkede, hvor han dog glædede sig til den dag, hvor han blev forelsket i en pige der elskede ham for at være ham og ikke for at være Harry Styles fra One Direction.
En pige stod i døren til sygestuen, eller ung kvinde var det vist nærmere. Han så diskret på hende. Ikke noget med at kigge som en idiot på hende, nej, det var menneskenes lod i livet.
Havde han ikke set hende før? Måske en af de dage, hvor han havde stalket alle mulige Twitter og Facebook?
Elelr en af de dage, hvor han bare så film? Eller en af de dage hvor han havde...
Han havde ihvertfald afgjort set denne kvinde før, dette.. Nej, hun var ikke et menneske.
Men hvad var hun så? Vampyr? Varulv? Ikke dæmon, det kunnne hun ikke være, men vampyr?

Han tog sig selv i at stirre og rejste sig så træt op, hvor han dog ikke magtede noget. Dette var vist en af hans jeg-ender-på-hospitalet-og-lægger-mig-til-at-dø-dage, eller oversat en af de dage hvor han bare ikke gad noget. En af de dage han plejede at bruge derhjemme, i det hus han lige havde købt. Et hus! Ingen lille, luset, lille, grim, lille, ækel, lille lejlighed... og lille!
Hun kom hen mod ham, hun var egentlig køn nok... Men på den anden side, han huskede Louis's ord inden han gik ud:"Hazzy, prøv at lade være med at falde for den første og den bedste ikke? Du skal have en god undskyldning for at være mig utro, skal du!"
Yeah, Louis og han havde vel en lille bromance. Det havde alle bandmedlemmerne, der var Ziam, Niam og Larry, så alle havde en eller anden de kunne 'elske' når de ingen kæreste havde.
Stakkels Danielle, hendes Liam havde en bromance med to af One Directions medlemmer, det var lidt synd for hende.. En lille smule.
Men hvad der forsat irriterede Harry var at han ikke anede hvem denne unge kvinde var, det var fuldstændig væk, hvis det da nogensinde havde været der.
"Yo..." Sagde han og smilte skævt, det smil han altid smilte ud ved interviewer og på billeder. Han anede ikke hvorfor, man alle kunne åbenbart lide det, så det måtte vel virke.

Hun var en vampyr, det var han sikker på! Men som regel når han var sikker på noget, var han helt forkert på den. Og det var nok også nu, han troede kvinden var vampyr og så var hun sikkert varulv. Det kunne næsten ikke være anderledes.
Han sukkede og spurgte så træt, han var næsten altid træt."Hvem er du så?" Han vidste ikke helt om han ville vide og gjorde sig klar til at når han sagde hans navn ville alle i rummet begynde at skrige og overfalde ham. Han hadede når fansene ikke kunne styre deres 'handicap', det var jo ikke normalt at gå og overfalde mennesker. Ihvertfald ikke der hvor Harry kom fra.
Hun smilte skævt, sådan en wannabe! Det var ham der smilte skævt først! Duurh...!
Han kiggede på sin arm, den gjorde faktisk lidt ondt... Okay, virkelig meget ondt. Måske var det fordi den var brækket?

//Det går nok, som du kan se er jeg også på bar bund -.-

Det var ikke med vilje han irriterede folk, slet ikke. Men han var når alt kom til stykket teenager, en meget gammel teenager godt nok, men en teenager. Og teenagere har det jo med at være temmelig ligeglad med folk, sommetider. Især voksne, for voksne forstod jo intet. Og så kom de som sædvanlig med deres latterlige undskyldning at de også havde været unge engang, ja engang! Engang... for virkelig længe siden. For det måtte være virkelig længe siden, eftersom at de voksne var så dødkedelige at de simpelthen ikke kunne have været teenagere inden for de sidste tusind år.
Han kiggede på hende og trak på skuldrene, et eller andet bekendt var der altså ved hende. Og så var der også det at hun ikke råbte og skreg som en sindssyg, ligesom de fleste fans.
Han svarede hende med hæs stemme:"Harry..." Inden han fortsatte kiggede han flygtigt på nogle af de andre i sygestuen, de kiggede selvfølgelig alle sammen på ham, og sikkert også kvinden."Du, Megan? Har du noget imod hvis vi går udenfor?"
Hun vidste jo hvem han var, så hun vidste jo nok også hvorfor han gerne ville ud. Han var ved at være lidt træt af at blive overfaldet af teenagere dag og nat. Eller ihvertfald næsten...