The city is ours... Almost ~ Nina

Tid: 21.30
Sted: Harry Styles' lejlighed
Omgivelser: Hans lejlighed?
Vejr: Mørkt, koldt, blæsende, regnfuldt... alt i alt, møgvejr
Påklædning: Se ava og sorte bukser, samt sorte converses

Harry sad i hans vindueskarm, han sturderede den møglejlighed han havde fået tilbudt og taget imod.
Der var ikke meget andet end et soveværelse, køkken, bad, en sofa, to stole og et bord... Jo, det var faktisk hvad der var udover døre og vinduer.
Han sukkede, hvor han dog glædede sig til at dæmonerne fik herredømmet igen. Det ville blive så skønt, og når han og Nina forenedede deres geniale tankegang og kræfter, skulle Anylexia nok komme til at tilhøre vampyrerne og dæmonerne igen.
Han smilte skævt ved tanken, i hans ører lød det som om en god plan de havde.
Problemet var bare lige, at udover at de ville overtage Anylexia, så havde de ingen planer.. ikke endnu.
Han tænkte på dengang, hvor hans race havde styret.. og så blev det ødelagt, lagt i grus pågrund af alle andre racer. Men nu, skulle det blive anderledes.
Alle racer ville komme under dæmonernes og vampyrernes styre, hvilket nok var virkelig skidt for dem, og snart ville både Boehemien og Anylexia blive hans og Ninas... Mest hans, selvfølgelig.

Han råbte, fordi han var for doven til at åbne døren,:"Kom ind..." og gjorde gestus mod sin forfærdelige lejlighed."Velkommen til det eneste sted jeg kunne få, som andre ville kalde deres palads."
Han sukkede og hoppede ned fra vindueskarmen, gud, hvor han dog glædede sig til at han og Nina havde kontrollen over Anylexia og allermest til at han kunne få et stort palæ... måske var det på tide at lade være med at gemme hans penge, når han snart ville få dobbelt så meget? Måske skulle han have købt et stort hus eller palæ i stedet for denne lejlighed? Måske...
Han så på hende, hun var drivvåd.
"Nå, der er nok nogen der har været ude i det pragtfulde vejr i dag, hva+", sagde han drilsk og gik hen imod hende.
Han var ikke specielt bange for hende, hun var jo egentlig bare et almindeligt menneske med lidt skarpe hjørnetænder... noget han aldrig kunne finde på at sige til hende, for så ville han være pænt meget på spanden eller død...

Han sukkede da han fik øje på hendes vurderende blik mod hans hjem, men hun havde ret i alle onde ord hun havde at sige omkring den.
Den var forfærdelig og hvorfor i alverden havde han sagt ja til at bo her, var et komplet mysterium.
Han kiggede på hende da hun inspicerede den forfærdelige lejlighed og kiggede på hende som om hun var gal, da et ondt, lusket dukkede op på hendes læber.
Han fnøs og satte sig på kanten af bordet mens han så på hende.
Planer? Var det ikke hendes job at have planerne? han sukkede og startede med at sige:"Først må vi vel sikre hos herredømmet over Anylexia. Elverne og de fleste feer bliver intet problem så længe vi holder os fra skovene, men varulvene, englene og nogle magikere kan volde os problemer når vi indtager Anylexia.", han holdt en kunstpause og tog et kort over byen frem.
Han pegede på det reneste sted i byen, i syd, og sagde:"Hér holder de fleste engle til, her er der jo knap så megen forurening."
Han førte fingeren hen i den østlige del af byen, den værste."Og her er varulvene, det eneste sted de kan finde kødbarer nok."
Han rejste sig op og så på hende.
"Så vi skal altså have indtaget Vestbyen og Nordbyen først.", konkluderede han og ventede på kommentarer fra hendes side.